Som barnløs i behandling eller en, der bare brændende ønsker sig en graviditet, uden at det sker og uden at man forstår, hvad der er galt med en, så bliver man ekstrem tyndhudet og meget følsom. Den evige rutchetur frem og tilbage mellem håb og skuffelse. Sjældent hjulpet på vej af behandlingens mange hormoner, der forstærker følelseslivet, gør det ofte endnu sværere at være i. Der er pludselig mange ting at forholde sig til, som ikke tidligere var et problem. Det kan blive svært at navigere i familien, på arbejdspladsen eller med venner – især hvis disse allerede har børn.
Ufrivillig barnløshed
Når jeg har barnløse i behandling er noget af det, jeg ofte hører dem sige, at de ikke længere føler sig sete og hele mennesker. Med tanker og følelser og bekymringer. De føler sig fortvivlede og forkerte i sammenligning med andre.
Ikke mindst, når graviditeten bliver lægefagligt orkestreret, oplever mange i tillæg, at de bliver et nummer i rækken. En linje i et excel-ark. Som en af mine klienter sagde: “Jeg føler mig som et hylster, der bare skal gøres klar til, at de kan sætte et æg op i mig.”
Hun blev meget berørt af behandlingen, da det gik op for hende, hvor lidt hun egentlig kunne mærke sin egen krop. Det blev tydeligt for hende, hvor svært det er at blive gravid, når der ikke er nogen kontakt.
Hele mennesker
Hvert 10. barn i dag kommer til verden ved hjælp af kunstig befrugting. Så det virker uden tvivl. Men præcis som jævnlige migræneanfald eller en smertefuld iskias er udenbleven graviditet trods intense forsøg et sikkert tegn på, at der er noget i kroppen, der skal adresseres og kommunikeres med – men ikke nødvendigvis overrules, før at klienten kan blive gravid.
Noget, der skal løses op for i kroppen eller i sindet. Det behøver ikke at være farligt, eller uigenkaldeligt – men det virker helt sikkert også, at arbejde med disse mænd og kvinder på en måde, så de føler sig hele, sete og alt andet end forkerte. I min erfaring er det mindre justeringer, der skal til. Jeg oplever, at både mænd og kvinder bliver gladere, mere optimistiske og føler sig trygge i deres fertilitetskamp, når de føler sig i kontakt med sig selv og føler, at de selv kan gøre en forskel.
