Skilsmisse Coach og Spirituel Livsvejleder

Skilsmisse Coaching

Fra usikkerhed til styrke – før, under og efter skilsmissen

Enhver skilsmisse er helt sin egen, fyldt med komplekse følelser som sorg, vrede og uventede udfordringer. Det er naturligt at spørge sig selv, hvordan man finder fodfæste under og efter en sådan oplevelse.

Jeg tilbyder vejledning og støtte gennem den følelsesmæssigt krævende tid og hjælper dig med at navigere gennem dine udfordringer. Uanset hvor du befinder dig i processen – om du går i skilsmissetanker, står midt i dét eller arbejder på at få nyt dit singleliv til at fungere.

Lige fra at tage den første svære beslutning til at navigere i livet som single efter skilsmissen, sikrer jeg, at du ikke står alene, og at du får de nødvendige værktøjer og støtte til at komme stærkt videre. Jeg har opdelt skilsmissen i tre faser – før, under og efter – så du kan få den bedste rådgivning, der hvor du står lige nu og blive din egen rollemodel.

Før skilsmissen: Beslutningen og forberedelsen

Føles kærligheden ikke længere den samme? Er I rykket for langt fra hinanden? Deler I ikke længere de samme værdier, visioner og drømme? Det kan være svært at sige ordene “jeg vil skilles” til både sig selv og ens partner. Det kan være udfordrende at erkende, at man ønsker en skilsmisse, og det medfører ofte skyldfølelse, dårlig samvittighed og sorg eller nederlag og svigt.

Jeg hjælper dig med at få afklaring, så du ved om du træffer den rigtige beslutning og du ikke står tilbage med usikkerheden skal/skal ikke.

Min professionelle rådgivning er ikke parterapi men hjælper DIG med at navigere i denne erkendelsesfase og sætte ord på følelserne – i det mindste overfor dig selv. I denne fase tilbyder jeg individuelle skræddersyede forløb med coaching, der giver dig konkrete værktøjer til at træffe vigtige beslutninger og bevare din identitet i denne livsomvæltende situation, så du ikke mister håbet undervejs.

Under skilsmissen:
Håndtering og tryghed i dig selv

Under selve skilsmissen står mange over for følelser af sorg, vrede, og magtesløshed. Du er måske ovenikøbet endt i en situation, du ikke selv har ønsket eller har indflydelse på.

Min professionelle skilsmisserådgivning tilbyder værktøjer og støtte til at navigere gennem de udfordringer der opstår under skilsmissen. Dette inkluderer vejledning i at genfinde dig selv og håndtere både økonomiske og personlige beslutninger. Min rådgivning hjælper med at bearbejde svære følelser, tage styring over dit eget liv igen og genopbygge selvtilliden og troen på dig selv.

Det handler om, at du skal komme tilbage på benene, så du kan tage hånd om dit liv, drømme, mål og forhåbninger. Nok er en skilsmisse en afslutning, men det er også en ny begyndelse.

 

Efter skilsmissen: Sådan kommer du videre

Efter en skilsmisse kan overgangen til singlelivet være udfordrende, især efter et langvarigt ægteskab. Det kan være en lang og ensom proces at skulle finde sig selv efter flere år i et partnerskab. Men at finde dig selv igen og tage styringen tilbage er afgørende.

Min rådgivning hjælper dig med at forlige dig med skilsmissen og omfavne et nyt liv. Jeg sørger for, at du ikke er alene i processen og at din tosomhed ikke bliver til ensomhed, men et nyt spændende liv efter dine præmisser. Har du bekymringer for økonomien, hjælper jeg også til at etablere en tro på, at du godt kan skabe en økonomi på egen hånd.

Mine forløb kan foregå individuelt eller som gruppeforløb, hvor du får redskaber til kvalitativ alenetid, selvopdagelse og eventuelt at finde en ny partner. Genopdag dine egne værdier og mål.

Læs mere om tiden og økonomi efter skilsmissen her!

Genkender du disse følelser, så kontakt mig

  • Frygt for fremtiden, økonomi mm.
  • Skyld, skam eller dårlig samvittighed
  • Drømmen om fællesskabet, der er brast
  • Skuffelse over den andens opførsel, fx utroskab – ikke mindst at skeletterne vælter ud af skabet,
    når først der er blevet trykket på knappen
  • Ærgrelse eller vrede over den tid, der er gået med et menneske, man egentlig ikke havde det godt med
  • Utroskab, narcissisme, fysisk eller psykisk vold
  • Frygten for ensomhed
  • Sorg over tab af kernefamilie, eller svigerfamilie, især når der er børn involveret
Vivian gav mig troen tilbage
Tak for en meget fin session med klare budskaber, som rammer spot on et langt stykke af vejen. Tak for at du giver mig troen på, at jeg kan gennemføre dette og gøre det som skal til og som er godt for mig. Bente P.
Tak for at lytte Vivian
Jeg er simpelthen så imponeret over den måde, hvorpå du møder mig ved hver session. Du lytter til hvad jeg er optaget af - og det endda selv om det stikker i en helt anden retning. Du trækker tråde fra hvad vi tidligere har talt om og du slutter med at binde fine sløjfer. Jane S
Du er guld værd
Du får mig til at indse, at alting hænger sammen og du guider mig i forhold til hvordan jeg bryder mine mønstre. Er det let? nej, det er det ikke men du er guld værd og du bruger din altomfavnende vide fantastisk. Anne H
Vivian kom mine traumer til livs
Tak for at du med dine kompetencer tog mig igennem to sessioner for at komme mine store traumer til livs. De ca. 2 x 20 minutter det tog, var en stor oplevelse. Smertefuldt men også en stor lettelse. Nu 14 dage efter, må jeg bare sige at det har forandret mit liv. Kh. K
Du gav mig kampgejsten tilbage
Du har en fantastisk god intuition og er rigtig god til at finde løsninger på det som jeg kæmper med og giver mig kampgejsten tilbage. Det er spændende, men også udfordrende at tale med dig og din arbejdsmetode fungerer rigtig godt for mig. Mette K
Tak for endnu en god samtale
Kære Vivian. Tak for nok en god og berigende samtale. I dag har du mindet mig om hvor vigtigt det er at have det mentale med, når vi skal styre vores skib trygt igennem den følelsesmæssige storm en skilsmisse udsætter os for. Helle S
Jeg er imponeret
Tusind tak for den gode snak i dag. Det er tankevækkende for mig, som du kunne læse og se mig. Jeg er imponeret over dig, ret og slet. Du har stor menneskelig indsigt, føler jeg. Igen, tusinde tak for at jeg får lov til at tale med dig. Tina J
På vej mod bedre selvværd
Tak for at du med din klogskab og modenhed hjælper mig videre på min vej til et bedre selvværd og højere livskvalitet. Jeg er taknemlig for nok en god og tankevækkende samtale med dig og ser frem til det videre forløb. Sanne M