Holistisk Terapi Behandling i udestue

Friheden i Forandring

At Befri Sig fra Skylden efter Skilsmisse

At blive skilt er en livsændrende begivenhed, både for den, der ønsker skilsmissen og for den, der måske ønsker den knap så meget. Det er imidlertid vigtigt ikke at internalisere følelsen af at være forkert eller mislykket, uanset hvilken side af hegnet man står på.

Den, der ønsker skilsmissen kan holde sig tilbage længe på grund af skyldfølelse eller dårlig samvittighed. Skilsmisse er ikke et tegn på personlig svaghed; det er snarere et modigt skridt mod personlig vækst og lykke.

Coaching og Campingvogn

En af mine klienter havde igennem en årrække ønsket skilsmisse, men havde ikke fået taget det endelige skridt. Hun havde var mange undskyldninger for at udskyde det – og familien, hendes mand og to døtre blev mere og mere forvirrede for hver gang hun havde sagt, at hun ville gå – uden at gøre det.

Efter seks måneders arbejde med denne klient blev hun i stand til at formulere overfor sin familie, at hendes højeste ønske var en campingvogn – og det skulle være hendes og hendes alene.

Et sted, hvor hun kunne trække sig tilbage og starte sin nye tilværelse op uden indblanding fra hverken mand og børn. De troede ikke på hende i starten, men hun holdt fast i sit, og i dag bor hun i sin campingvogn det meste af tiden, og rejser ud til spændende destinationer, når det er muligt for hende.

Omfavn Forandringen

Hver skilsmissehistorie er unik, og det er vigtigt at forstå, at livet ikke altid følger den forventede sti. Der er ingen “rigtig” eller “forkert” måde at navigere gennem forhold og ægteskab på. At bryde fri fra et forhold, der ikke længere tjener ens trivsel, viser styrke og selvindsigt.
At lade sig præge af samfundets eller familiens forventninger eller at afstå fra handling af frygt for omverdenens domme kan forhindre, at man rykker på det, man egentlig ønsker sig dybest set.
Det står også i vejen for den personlige heling.

Omfavn forandringen som en mulighed for selvopdagelse, udvikling stor personlig vækst.

Ingen behøver længere at føle sig stigmatiseret eller forkert efter skilsmisse; det er en mulighed for at skabe et liv, der bedre afspejler ens autentiske selv. Ved at give slip på skylden åbner du døren til friheden og gør dig klar til at omfavne nye kapitler i dit liv, så du kan genopdage glæden ved at være den, du virkelig er.

Er DU også klar til at skabe en forandring i dit liv, så tøv ikke med at kontakte mig på kontakt@vivianchrom.dk