Ensomhed er ikke problemet. Det er et symptom på nogle beslutninger, nogle tanker eller følelser, som du i dag ikke har helt inde på radaren – og derfor ikke har helt kontrol over.
Ensomhed
Ser du;
Du er et produkt af dit eget lange liv. Noget har du valgt, og noget har du ikke valgt (i hvert fald bevidst).
Men summen af det, du har oplevet, erfaret eller det, der er tilstødt dig, er også det, der har formet dig og din ubevidste måde at være til i livet på.
Ensomhed kan derfor være et resultat af at have været nødt til at distancere sig, gemme sig, lægge afstand til begivenheder i dit eget liv, som har været smertefulde og ikke til at overskue, der hvor du var på det tidspunkt.
Genfortælling
Jeg talte netop med en kvinde, hvis far var fuldstændig og absolut utilregnelig.
Hun og hendes enæggede tvillingesøster var jævnligt blevet banket af faren. Han kunne gå helt amok og bersærkergang uden varsel, nærmest som lyn fra en klar himmel.
I dag er hun skilt for anden gang, og siger til mig; “Jeg kan bare ikke vælge de rigtige mænd. Og de mænd, der gerne vil mig, er jeg ikke interesseret i. De keder mig”
Alle har deres historie. Alle vil gerne have det bedre. Alle ønsker trivsel og glæde for sig selv og deres nærmeste.
Men de sten, der står i vejen kan være svære at grave fri og grave frem.
Vælg mennesker, der hjælper og støtter dig. Mennesker, der kan se, hvad du har brug for. Mennesker, der kan hjælpe dig ud af den mentale og følelsesmæssige spændetrøje.
Ensomheden er summen af alt det, du ikke tillader og giver dig selv; Nærvær, opmærksomhed, kærlighed.
Og summen af alt det, du frygter allermest; mere straf, mere skyld og mere fordømmelse.
Kontakt mig
Hvis du vil vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig ud af din ensomhed, fx på mit 13 ugers forløb. Tøv ikke med at kontakte mig på telefon 3117 1133, på mailadressen kontakt@vivianchrom.dk. eller via kontaktformularen forneden.
