• Growing old gracefully?

Min eksmand, der var amerikaner, sagde altid ”I want to grow old gracefully”. Direkte oversat handler det om at ældes med ynde, men at ældes med værdighed går vel også an.

Selv om vi ikke er sammen længere, vil jeg altid huske denne kommentar og jeg synes, der er noget meget fint over det ønske. Der er for mig ikke noget værre at opleve end mennesker, der ikke har accepteret deres eget liv, som det er, dem selv, som de er, og de begivenheder, der er tilstødt dem, for det de er. Nemlig begivenheder.

Bebrejdelse

Når man i stedet begynder at løfte pegefingre, bebrejde Gud og hver mand, vrisse af livet eller ikke kunne se sine nederlag i øjnene, så begynder det nærmest at blive pinligt. Se bare en vis præsident-kandidat. Men vi gør det alle i større eller mindre grad, når vi ikke kan håndtere tingene, og det kræver disciplin og bevidsthed at ændre på det.

Fra mit eget liv kan jeg nævne min barnløshed, som var et stort åbent sår i mange år. Der var utrolig mange begivenheder, der kunne være faldet anderledes ud, end de gjorde; Læger, der kunne have taget mere ansvar, min eksmand, der kunne have taget mere ansvar, min familie, der kunne have valgt at være en del af mit liv og støtte mig, da jeg behøvede det mest, men som ikke gjorde det. Det sværeste var at se, at jeg selv kunne have taget mere ansvar. Og ved ikke at gøre det, har jeg muligvis skabt den situation, jeg mindst ønskede for mig selv.

Accept

Det yndefulde eller værdige består i at bevare overblikket. At acceptere tingene, som de er. Ikke foregøgle eller gemme sig bag. Det består i at acceptere den rolle man selv havde i, at tingene blev, som de blev.

Ikke med vrede eller bitterhed, men med en kærlig accept af, at her var noget, man ikke havde styr på, og det fik en konsekvens for udfaldet af ens liv – men at dét ikke gør én til et ringere menneske. Og det er til syvende og sidste er mig selv, der vælger om det skal gøre mit liv dårligt eller ej.

Lyder det interessant?

Jeg kan hjælpe

Kontakt mig for en uforpligtende snak.